FRESH Academy ledes af Mahmoud Zamzam som har mere end 15 års erfaring inden for salg og marketing, har en bachelorgrad som folkeskolelærer med en diplom i ledelse og er forfatteren bag bogen "Hej! - Du taler med Mark...Moud!", hvor han bl.a. deler sine personlige oplevelser fra sin barndom fra "ghettoen" på Stengårdsvej i Esbjerg. 

 

Zamzams opvækst er bemærkelsesværdig og unik fra mange andre, fordi den hummus farvede vestjyde fra Esbjerg ikke følger den stereotype klassisk narrativ fortælling om en indvandrer, der ender i kriminalitet eller kæmper for at bryde den sociale arv.

 

Zamzam betragter sig selv som en “mønsterbygger” snarere end en mønsterbryder. Dette er væsentlig forskel, da han ikke blot forsøger at undslippe de udfordringer, han er stødt på, men aktivt bruger dem som byggesten til at skabe en positiv og meningsfuld fremtid. Han er ikke gået fra bandit til habit. I stedet har han “brugt” sin sociale arv og erfaringer som en ressource til personlig vækst og udvikling. Han har derfor ikke “brudt” den sociale arv.    

 

Med andre ord beskriver Zamzam det selv så flot her:

 

“Jeg er ikke gået fra bandit til habit” 

 

“Jeg har ikke brudt den sociale arv, men brugt den sociale arv”

 

”Jeg er ikke mønsterbryder, men mønsterbygger”

 

- Mahmoud Zamzam, stifter af FRESH Academy, 2022

 

Hans beslutning om at starte FRESH Academy springer fra en dyb passion for forandring og en stærk tro på, at hver enkelt person har potentiale til at trives og skabe positive ændringer i deres liv. For Zamzam handler FRESH Academy ikke bare om at levere bl.a. undervisning og ressourcer; det handler om at skabe et livsforandrende læringsmiljø.

 

Han ønsker at give børn og unge redskaber til ikke blot at overvinde, men også at omfavne forskelligheder og bygge broer mellem mangfoldighed.  Det er bl.a. vigtigt for ham at vise, at uanset baggrund eller navn, kan man forme sin egen skæbne og skabe positiv forandring. 

 

Han vil inspirere andre til at se muligheder i modstanden og til at vælge bl.a. fællesskab og  samarbejde som vej til personlig og fælles succes. For ham er FRESH Academy en måde at give tilbage til samfundet og skabe et kraftfuldt rum, hvor børn og unge, generelt mennesket, kan trives og blomstre i et miljø præget af bl.a. fællesskab, positivitet og personlig udvikling.